Vi søger vores nye

MÅLRETTEDE SÆLGER

Er det dig?

Hvem leder vi efter?

En initiativrig sælger med fingeren på pulsen og øjnene skarpt på målet

Vi leder efter dig, der kan sætte dig ind i kundens behov og forstår præcis, hvor vores løsninger kan gøre en forskel i deres hverdag – og som formår at omdanne denne viden til en givende og meningsfuld salgsdialog.

Du motiveres af gode resultater, og du er ikke bleg for at tage ansvar og prøve flere ting af for at nå dit mål.

Som vores nye sælger vil du bidrage til vores ambitiøse vækstmål ved at levere konkrete salgsresultater gennem nysalg samt dialog med / og opfølgning af selvhenvendere.

Hvad skal du sælge?

Du skal sælge vores digitale løsning zExpense. Løsningen hjælper virksomheder med at effektivisere deres udlægs- og rejseafregninger. Sagt på en anden måde: Med zExpense slipper vores kunder for at gemme, aflevere og indtaste krøllede kvitteringer.

Vi hjælper dem altså med at spare både tid og penge – og samtidig slipper de for en masse bøvl.
Det er fedt!

Det skal du lave

Du skal sælge. Helt enkelt.

Det kan man gøre på mange måder, og vi glæder os til at nyde godt af dine erfaringer og metoder. Når det er sagt, har vi naturligvis en proces for, hvordan vi gør hos ZeBon.

Vi kommer i kontakt med potentielle kunder på mange måder: Lige fra selvhenvendere der kontakter os via mail, telefon og kontaktformularer til deltagere på vores webinarer, messer og andre arrangementer.

Du kommer til at holde mange online demo-møder, hvor du præsenterer zExpense for beslutningstagere (typisk økonomi-/regnskabsfolk). Herudover er der løbende opfølgning på igangværende salgssager samt tilbuds- og kontraktforhandling med kunderne.

Du vil også blive ansvarlig for afholdelse af vores månedlige zExpense webinarer (og andre løbende webinarer), der introducerer grundelementerne i løsningen for de interesserede, der har tilmeldt sig via vores markedsføring. Det vil også være dig, der kontakter deltagerne efterfølgende og følger op på deres deltagelse og interesse i zExpense.

Derudover vil det også være din opgave at stå for et løbende sammenspil med vores samarbejdspartnere, så vi kan få det mest optimale ud af vores samarbejder.

Hvis du har en kreativ salgs-idé-motor og kan byde ind med nye, spændende måder hvorpå, vi kan nå nye potentielle kunder, så er vi klar til at lade dig sætte sejlene og klø på. Kun din fantasi sætter grænser (næsten).

Med ovenstående arbejdsopgaver vil du få en helt central rolle i vores team. Både i forhold til din salgsindsats med zExpense – men du vil i mange henseender ligeledes være ZeBons ansigt udadtil. Både til potentielle kunder på møder såvel som webinarer, men også i forhold til vores samarbejdspartnere og vores tilstedeværelse på messer og til andre arrangementer.

Er det her dig?

Passer alle punkterne på dig, krydser du alle vores flueben af – men er der en eller to punkter, hvor du skiller dig ud, opfordrer vi dig stadig til at søge stillingen, hvis du kan se dig selv som vores nye sælger. 

Det tilbyder vi

Vi tør godt garantere, at du hos os får et arbejde, hvor du kan gøre dét, du elsker: At møde nye mennesker og sælge digitale løsninger, der gør livet lettere.

Vi ved, at du har styr på dit arbejde. Derfor får du frihed til selv at tilrettelægge og prioritere din hverdag – vi stoler på, at du ved bedst – og så får du en attraktiv lønpakke (inklusiv sundhedssikring og pension), der matcher dine kvalifikationer. 

Derudover har vi en lækker frokostordning, der bliver leveret lige til døren hver dag. 

Hvem er vi?

ZeBon er et 100 % danskejet firma, der siden 2009 har beskæftiget sig med IT-løsninger, der optimerer og effektiviserer processer og arbejdsgange i alle typer og størrelser af virksomheder. 

Med fokus på håndtering af udlægs- og rejseafregninger har vi udviklet løsningen zExpense (se evt. www.zebon.dk), der håndterer alle arbejdsgange omkring styring af udlæg, kreditkort transaktioner, forskud, kørselsafregning, diætberegning, fakturahåndtering og tidsregistrering mv.

Vi er et ambitiøst team, der brænder for at udvikle markedets mest brugervenlige løsninger og yde vores kunder optimal service. Vi er bosiddende i Aalborg og Hellebæk – og du vil blive en del af vores salgs- og marketing team, der sidder på kontoret i Hellebæk (med måske Nordsjællands smukkeste udsigt).

Er du vores nye kollega?

Det håber vi. Vi forstår dog også godt, hvis du har nogle spørgsmål til stillingen. Du er meget velkommen til at kontakte Jesper Bonne, på tlf. 50828210 eller jb@zebon.dk.

Hvis du allerede nu ved, at jobbet skal være dit, skal du ikke tøve med at sende ansøgning og CV vores vej på job@zebon.dk. 

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så pas på med at vente til i morgen. Hvis du har travlt, eller hvis din LinkedIn-profil taler for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Værd at vide

Det praktiske

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest d. 20. oktober - men meget gerne før, da vi indkalder til samtaler løbende.

Ansættelsesdato

Hurtigst muligt.

Stillingen

Fastansættelse. Fuldtid på 37 timer på vores kontor i Hellebæk.

Kontaktperson

Jesper Bonne
Mobil: 50828210
Email: jb@zebon.dk

KONTAKT OS

Har du spørgsmål?

Send en mail til mail@zebon.dk eller tryk på knappen og udfyld kontaktformularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at ringe til os på 72 44 11 90.