
Hvem leder vi efter?
Vi søger en serviceminded og dygtig kundekonsulent til at hjælpe vores kunder
Vi leder efter dig, der drives af at gøre en forskel for vores kunder og hjælpe dem med de problemstillinger og opgaver, de løbende melder ind.
En af vores kunder har engang udtalt, at “kundeservice ikke er en afdeling – men en holdning”. Det beskriver meget godt, hvordan vores kundekonsulenter går til deres arbejde. Det forventer vi også af dig.
Det skal du lave
Er du en passioneret kundekonsulent med flair for bogføring og kan yde kundeservice i verdensklasse? Så kan det være vi er det rette match for dig. Vi søger en kompetent og serviceminded kundekonsulent til at kunne være en del af et dynamisk team adresseret i Aalborg.
Som kundekonsulent i ZeBon vil du primært arbejde med implementering og kundehenvendelser via både telefon og mail, som benytter vores produkt zExpense.
De primære arbejdsopgaver:
- Implementering og opsætning af zExpense.
- Rådgivning og undervisning i løsningen af kundernes administratorer.
- Support og fejlsøgning i kundernes løsninger.
- Optimering af arbejdsprocesser og samarbejde med udviklere i vores IT afdeling.
Hvem er du?
- Har en solid erfaring inden for regnskab og/eller rejseafregningssystemer.
- Kan begå dig på både dansk og engelsk skrift og tale.
- Er serviceminded, kan smile i røret og sætter en dyd i at være en problemknuser.
- Tager ansvar og er ikke bange for at gå til opgaver med et åbent sind.
Det tilbyder vi
Et spændende job, med fart over feltet – du får selv lov til at sætte dit præg på din arbejdsdag og alle ideer til udvikling og optimering af arbejdsgange er velkomne.
Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og en 37 timers arbejdsuge med fast arbejdstid mandag – torsdag kl. 8:00-16:00 og fredag kl. 8:00-15:30.
Hvem er vi?
ZeBon er en 100% danskejet virksomhed, der beskæftiger sig med IT-løsninger, der optimerer og effektiviserer processer og arbejdsgange i alle typer og størrelser af virksomheder.
Med fokus på håndtering af udlægs- og rejseafregninger har vi udviklet løsningen zExpense, der håndterer alle arbejdsgange omkring styring af udlæg, kreditkort transaktioner, forskud, kørselsafregning, diætberegning, tidsregistrering mv.
Vi er et ambitiøst team, der brænder for at udvikle markedets mest brugervenlige løsninger og yde vores kunder optimal service.
ZeBon er opdelt på to lokationer:
- Aalborg med support- og IT-afdeling
- Hellebæk med salg og marketing
Du vil have din dagligdag på Aalborg kontoret, sammen med 5 andre konsulenter som i øvrigt vil være med til at klæde dig godt på i onboardings processen og teamet her er dine sparringspartnere.
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende en mail med CV og ansøgning.
Send dit CV og ansøgning til: job@zebon.dk
Kontakt Nicolaj Bertelsen på 6915 3501 eller på mail nb@zebon.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Værd at vide