Kørselsgodtgørelse: Sådan får du styr på refusion, regler og satser

Hvad er kørselsgodtgørelse? Og hvordan får du og din arbejdsplads bedst muligt styr på, at medarbejderne får den korrekte refusion for kørsel?

Hvad er skattefri kørselsgodtgørelse? 

Skattefri kørselsgodtgørelse er en kompensation, du kan få fra din arbejdsgiver, når du bruger din egen bil til erhvervsmæssig, arbejdsrelaterede kørsler. Det betyder, at du som medarbejder ikke skal betale skat af de penge, du modtager som godtgørelse.
Beløbet er fastsat af Skat og afhænger af, hvor mange kilometer du kører, samt om din kørselsgodtgørelse er på høj eller lav takst. Det er en nem måde at få dækket dine udgifter til benzin, slid og vedligeholdelse , når du bruger din egen bil i forbindelse med dit arbejde.

Kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag – hvad er forskellen? 
Kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag (befordringsfradrag) er to forskellige måder at få økonomisk kompensation for transportudgifter i forbindelse med rejse.

Kørselsgodtgørelse er en skattefri betaling fra din arbejdsgiver, når du bruger din egen bil, knallert, motorcykel eller cykel til arbejdsopgaver. Det er en direkte godtgørelse, der dækker dine udgifter til benzin og slid på bilen.

Kørselsfradrag, derimod, er et skattefradrag, du kan få, når du pendler mellem hjem og arbejde. Det er ikke en betaling, men en reduktion i din skattepligtige indkomst, som du selv skal angive på din årsopgørelse. Fradraget afhænger af afstanden mellem din bopæl og arbejdsplads og gælder kun for den del af transporten, der overstiger en vis minimumsafstand.

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke kan få dækket den samme kørsel af både skattefri kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag.

Hvornår kan du få kørselsgodtgørelse? 

Du kan få kørselsgodtgørelse, når du som medarbejder bruger din egen bil til arbejdsrelaterede opgaver, som din arbejdsgiver har bedt dig om at udføre. Det kan være møder uden for kontoret, kundebesøg eller andre opgaver, der kræver, at du kører i din egen bil.

For at få godtgørelsen skal du typisk indberette dine kørte kilometer til din arbejdsgiver, som derefter udbetaler beløbet skattefrit. Det er vigtigt, at kørslen er nødvendig for arbejdet og ikke blot din daglige transport til og fra arbejdspladsen.

Eksempler på situationer, hvor du kan få skattefri kørselsgodtgørelse:

  • Kundemøder: Når du skal mødes med kunder på deres adresse eller et neutralt sted som en café eller et mødelokale.
  • Projektbesøg på stedet: Hvis du arbejder i projekter, der kræver, at du besøger forskellige lokaliteter som byggepladser, værksteder eller fabrikker.
  • Eksterne samarbejdsmøder: Deltagelse i møder på lokationer uden for din sædvanlige arbejdsplads, fx hos samarbejdspartnere eller leverandører.
  • Levering eller afhentning: Hvis arbejdet kræver, at du leverer eller henter dokumenter eller materialer fra en anden lokation end din arbejdsplads.
  • Tjenesterejse: Hvis du er på en længere forretningsrejse, der indebærer kørsel mellem forskellige destinationer.
  • Træningssessioner og kurser: Når du skal deltage i kurser, videreuddannelse eller træningsforløb, der holdes uden for dit sædvanlige arbejdssted.
  • Inspektionsrunder: Hvis du har ansvaret for at foretage inspektioner på forskellige anlæg eller områder, der kræver kørsel i din egen bil.

 

Husk altid at registrere dine kørte kilometer præcist og løbende, så du kan indberette dem korrekt og få den rette udbetaling af godtgørelse uden problemer.

60 dages-reglen 

60 dages-reglen for kørselsgodtgørelse betyder, at du kan få skattefri godtgørelse for kørsel til en midlertidig arbejdsplads i op til 60 dage inden for en 12-måneders periode. Hvis du arbejder 60 sammenhængende dage på en anden arbejdsplads end din første, bliver tælleren for den første arbejdsplads nulstillet, og du kan igen modtage skattefri godtgørelse dér. Men hvis du når 60 dage på den samme arbejdsplads, mister du retten til skattefri kørselsgodtgørelse for den arbejdsplads.

Det er vigtigt for virksomheden at holde styr på antallet af dage du som medarbejder kører til en midlertidig arbejdsplads, for at sikre, at virksomheden overholder reglerne og undgår problemer med Skat.

Regler for skattefri kørselsgodtgørelse

For at få skattefri kørelsgodtgørelse skal du overholde en række krav fra Skattestyrelsen. Først og fremmest skal kørslen være erhvervsmæssig – altså til midlertidige arbejdssteder, kundebesøg eller lignende, og ikke mellem hjem og fast arbejdsplads. Derudover skal du gøre grundig dokumentation for hver tur, herunder: 

  • Dato for kørslen 
  • Formål med turen 
  • Destination 
  • Antal kørte kilometer 
  • Køretøjets reg. nr.

Godtgørelsen skal udbetales efter Skats gældende satser for at være skattefri. Din arbejdsgiver skal godkende og opbevare registreringerne som dokumentation, hvis Skat efterspørger det. 

Ved at bruge digitale værktøjer som zExpense bliver det langt nemmere at leve op til kravene, da systemet automatisk samler og gemmer alle nødvendige oplysninger og minimerer risikoen for fejl.

Satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2025

Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse i 2025 fastsættes af Skat og kan variere fra år til år, så det er vigtigt at kende kørselsgodtgørelses reglerne. Disse satser bestemmer, hvor meget du kan modtage pr. kilometer, når du bruger din egen bil til erhvervsmæssig arbejdsrelateret kørsel.

Typisk er der forskellige satser afhængigt af, hvor mange kilometer du kører årligt. Der er ofte en højere sats for de første 20.000 kilometer og en lavere sats for kørsel derudover.

Det er vigtigt at holde sig opdateret om de aktuelle satser, så du sikrer, at du modtager den korrekte skattefri godtgørelse fra din arbejdsgiver. Bemærk, at din arbejdsgiver godt kan opsætte egne satser, som er lavere end Skats aktuelle satser.

Satser for kørselsgodtgørelse i 2025

Her er en oversigt over satserne for skattefri kørselsgodtgørelse, så du nemt kan beregne, hvad du kan få refunderet i 2025:

  • 0-20.000 km om året: 3,81 kr. pr. km
  • Over 20.000 km om året: 2,23 kr. pr. km
  • Cykel, knallert og scooter: 0,63 kr. pr. km

Hvis du for eksempel kører 1.000 km. om måneden i din egen bil, kan du beregne din refusion sådan: 1.000 km x 3,81 kr. = 3.810 kr. om måneden.

Satser for kørselsgodtgørelse i 2026 

  • 0-20.000 km om året: 3,94 kr. pr. km.
  • Over 20.000 km om året: 2,28 kr. pr. km
  • Cykel, knallert og scooter: 0,64 kr. pr. km

 

Bemærk, at disse satser kan variere, og det er altid en god idé at tjekke de aktuelle satser hos Skat eller din arbejdsgiver for at sikre, at du får den korrekte godtgørelse.

Typiske fejl ved refusion af kørsel

Der er flere typiske fejl, som kan opstå, når du indberetter kørselsgodtgørelse. En af de mest almindelige er forkert angivelse af kilometertal eller hvis der er afrundet for meget. Manglende eller mangelfuld dokumentation er også en hyppig fejl – for eksempel hvis du glemmer at notere formål, dato eller destination for turen. En anden klassisk fejl er at blande privat og erhvervsmæssig kørsel sammen, så der bliver søgt godtgørelse for ture, der ikke er arbejdsrelaterede.

For at undgå disse fejl er det vigtigt at være omhyggelig med registreringen og altid holde privat og erhvervsmæssig kørsel adskilt. Brug af digitale systemer kan hjælpe med at sikre, at alle oplysninger er korrekte og komplette. Du kan også læse mere om typiske fejl ved indsendelse af medarbejderudgifter her.

Sådan beregner du din kørselsgodtgørelse

For at beregne din kørselsgodtgørelse skal du gange det antal kilometer, du har kørt i arbejdsøjemed, med den gældende sats.

Hvis du for eksempel kører 500 km om måneden i din egen bil, kan du få 3,81 kr. pr. km for de første 20.000 km om året. Det giver dig 500 km x 3,81 kr. = 1.905 kr. skattefrit for den måned.

Hvis du samlet kører mere end 20.000 km på et år, falder satsen for de overskydende kilometer til 2,23 kr. pr. km.

Det er vigtigt at holde styr på det samlede antal kørte kilometer, så du får den korrekte sats. Brug gerne en digital kørelogbog for at gøre beregningen nemmere og mere overskuelig.

Hvordan indberetter du din kørselsgodtgørelse? 

For at indberette din kørselsgodtgørelse skal du følge disse trin:

  1. Registrér hver tur i en kørebog – noter dato, formål, start- og slutadresse samt antal kørte kilometer.
  2. Saml alle oplysningerne og send dem til din arbejdsgiver. Det kan gøres manuelt eller via et digitalt system som zExpense.
  3. Din arbejdsgiver gennemgår og godkender dine registreringer.
  4. Når alt er godkendt, udbetales godtgørelsen skattefrit til dig.

 

Det er afgørende, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige, da Skat kan kræve dokumentation for dine kørsler. Hvis der mangler information, eller noget ikke stemmer, kan du miste retten til skattefri godtgørelse.

Derfor bør din virksomhed digitalisere kørselsgodtgørelsen

Når din virksomhed digitaliserer kørselsgodtgørelsen, får I en række klare fordele:

  • Medarbejderne kan registrere kørsel direkte på mobilen, så alt samles ét sted.
  • Risikoen for fejl og manglende dokumentation minimeres, da alt registreres automatisk.
  • Virksomheden sparer tid på manuel indtastning og papirarbejde.
  • Godkendelsesprocessen bliver hurtigere og mere overskuelig.
  • Det er nemt at få overblik over udgifter og sikre, at regler og satser overholdes.
  • Rapporter og dokumentation kan trækkes hurtigt, hvis der er behov for det.
  • Gennemsigtighed og tryghed for både medarbejdere og ledelse.

 

Book en demo af zExpense og oplev, hvor nemt kørselsregistrering kan være.

Sådan hjælper ZeBon dig med kørselsgodtgørelse

For at holde styr på dine køredage kan du bruge kørelogbogen i zExpense, som gør det nemt at registrere og administrere din kørsel. Med zExpense som din digitale kørebog kan du tracke din kørsel direkte i appen, hvor du indtaster oplysninger om hver tur, såsom dato og destination. Appen beregner automatisk den skattefri godtgørelse baseret på de aktuelle satser og takster.

Når du har registreret dine kørsler, kan du sende dem til godkendelse hos din arbejdsgiver direkte fra app’en, hvilket er praktisk for både medarbejdere og ledelse. Dette gør det nemt og hurtigt at få styr på dine skattefri kørselsgodtgørelser uden at skulle håndtere papirarbejde. zExpense hjælper dig med at holde styr på din kørsel, så du via en rapport kan se alle dine kørselsregistreringer tilbage i tiden.

Vil du slippe for manuelle refusioner? Kontakt os for at få en personlig demo af zExpense.

Registrer din kørselsgodtgørelse med ZeBon