Hils på vores udvikler, Martin
I dag skal du møde vores udvikler, Martin, som efterhånden er vores primære integrations- og IT-alt-mulig-mand.
Martin har været hos os i 5 ½ år, og han er glad for at være til hjælp for sine kollegaer og sætter stor værdi i, at kunne løse diverse udviklingsproblemer.
Det er især det med at kunne være den, der er med til at trylle problemet mindre eller helt væk, der driver Martin til dagligt.
Hvis du kender serien Rejseholdet, kan vi fortælle, at Martin er kontorets I.P. – han er nemlig den, der, hvis han selv skal sige det, tager ”resten” af arbejdsopgaverne. Så hvis der er opgaver, der ikke passer ind i bestemte kasser hos andre kollegaer, kaster Martin sig over opgaven med stor iver.
Funfact: Martin hækler – og det er både blevet til kaktusser, trøjer og meget andet gennem tiden. Den kaktus, du ofte ser på billeder fra kontoret i Hellebæk (og som også er med på billedet her), er en af Martins mange flotte kreationer.
Martin er også lidt af en surdejsekspert, og han står altid klar til at snakke surdej ned i nørdede detaljer.
Vil du lære os i ZeBon endnu bedre at kende? Så følg med den første onsdag i hver måned, hvor vi (bogstavelig talt) sætter ansigter på vores team.
Forbind dine systemer og tag din udgiftshåndtering til næste niveau
zExpense kan nemt integreres med din bank, kreditkort, økonomi og lønsystem. Du får en automatiseret proces og slipper for dobbeltarbejde.
Seneste kommentarer