Nu kan SVM’er få tilskud til digital omstilling
– men du skal være hurtig
Fra den 6. marts 2023 åbner SMV:Digital flere nye puljer, hvor små og mellemstore virksomheder kan søge tilskud til rådgivning om digital omstilling af virksomheden.
Tilskuddene er ekstra relevante i år, hvor den nye bogføringslov stiller krav om digitalisering af bogholderiet.
Og det er en rigtig god idé at komme i gang med at forberede ansøgningen allerede nu og sidde klar på dagen til at sende ansøgningen afsted. Virksomhedernes ansøgninger bliver nemlig vurderet ud fra først-til-mølle-princippet.
Hvorfor skal du søge en af de nye puljer?
Drømmer du om digitalt overblik og automatiserede arbejdsgange i din virksomhed – men holder dig tilbage?
Digitalisering kræver både tid og kapital, og derfor kan det være en stor beslutning, hvorvidt man som SMV skal investere i digital omstilling (især i en tid, hvor udgifterne på flere fronter stiger).
Men der kan være mange gevinster at hente ved at digitalisere, og derfor kan tilskudspuljerne fra SMV:Digital være den hjælp, du har brug for til at tage din virksomhed til nye digitale højder.
Hvilken pulje skal du søge?
Den 6. marts åbner en ny pulje med tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr. henvendt til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt.
Den 12. april åbner en ny pulje med tilskud til privat rådgivning på 50.000 kr. til digitalisering af din økonomistyring – og den er især henvendt til dig, der ikke er så langt i digitaliseringsprocessen endnu.
Først til mølle-princippet: Få 50.000 kr. til at nå nye digitale højder
Fra den 12. april kan du søge tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at digitalisere administrative processer som f.eks. økonomistyring, kunde- og ordrestyring og lagerstyring.
Der er tale om først til mølle-princippet, så det er bare om at sidde klar.
Hvem kan søge?
Danske virksomheder, der har alt lige fra 2-249 ansatte kan ansøge om tilskuddet. Det kræver dog, at din virksomhed:
- har en omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
- ikke har modtaget de minimis-statsstøtte, der overstiger 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr., i indeværende og de to foregående regnskabsår i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte
- kan bruge tilskuddet som et biddrag til at realisere virksomhedens vækstambitioner
- har tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankring af projektet
- kan bruge tilskuddet til at skabe digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden
- kan biddrage til medfinansiering på 50 pct. i form af enten minimum 137 afholdte egne timer eller med kontant betaling.
SMV:Digitals tilskudspuljer i 2023
SMV:Digital er et samlet program, hvor små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til digital omstilling, digitale projekter og udvikling af digitale kompetencer.
Er du godt med i forhold til digitalisering af bogholderiet?
Så er der højst sandsynligt andre tilskudspuljer fra SMV:Digital, der passer på udfordringen i lige netop din virksomhed.
Der bliver løbende frigivet nye puljer, som du kan holde øje med ved at trykke på knappen herunder.
Digitalisering betaler sig
Hos ZeBon arbejder vi med at digitalisere og automatisere virksomheders forretningsgange, og derfor kan vi skrive under på, at digitalisering kan betale sig, og inden for bogholderiet bliver det nu også et krav jævnfør den nye bogføringslov.
Vi tilbyder en lang række løsninger til digitalisering af hele eller dele af bogholderiet, og så har vi et super godt team af kundesupportere, der sidder klar til at hjælpe og guide dig hver dag.
Vi tilbyder individuel tilpasning, så du kan få digitaliseret bogholderiet på en måde, der matcher dine behov og ønsker.
Vil du vide mere?
Lad os kontakte dig til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Digitaliser dit bogholderi med zExpense
Lad dit team slippe for tunge manuelle processer og spar op til 70% af den tid, I bruger på at håndtere bilag i dag.
Seneste kommentarer