Et CO₂-regnskab giver din virksomhed et klart overblik over klimaaftrykket og bliver stadig vigtigere i både rapportering, indkøb, kundekrav og ESG-arbejde. Flere oplever, at krav om CO₂ regnskab og dokumentation af klimaindsats vokser – uanset om du arbejder med CO₂-regnskab i en virksomhed, er leverandør til større aktører eller er nysgerrig på, hvad et Co₂-regnskab er. Denne guide gennemgår de generelle krav, så du får et solidt udgangspunkt for at forstå og arbejde med CO₂-regnskab i din virksomhed.
Hvad er et CO₂-regnskab?
Et CO₂-regnskab er en systematisk opgørelse over virksomhedens udledning af drivhusgasser, typisk målt i CO₂-ækvivalenter. Regnskabet opdeles som regel i scope 1, 2 og 3 efter GHG Protocol, som er den internationalt anerkendte standard for at indsamle og rapportere klimaaftryk. Scope 1 dækker virksomhedens egne direkte udledninger, scope 2 omfatter indkøbt energi, mens scope 3 favner indirekte udledninger fra fx leverandører, transport og indkøb.
For mange virksomheder i Danmark er et CO₂-regnskab blevet en naturlig del af arbejdet med at dokumentere klimaaftryk – både over for myndigheder, kunder og samarbejdspartnere. Uanset branche er det afgørende at kunne levere et retvisende billede af virksomhedens klimaaftryk. Kravene til CO₂-regnskab i Danmark er løbende blevet skærpet, og flere oplever, at både rapportering og dokumentation spiller en central rolle i det daglige arbejde med bæredygtighed.
Hvad indgår typisk i et CO₂-regnskab?
Et CO₂-regnskab bygger på data fra flere kilder end blot el og varme. Typiske datakilder er energiforbrug, brændstofforbrug, transport og forretningsrejser, indkøbte varer og services, affald samt udlæg, firmakort og fakturaer. For virksomheder i byggeri eller produktion kan materialer og leverandørdata også spille en stor rolle.
Det er især vigtigt at have styr på scope 3-data, da de ofte udgør den største del af klimaaftrykket for mange virksomheder. Ved at samle data fra økonomisystemer, indkøb, rejseafregning og digitale bilag får du et mere retvisende billede af virksomhedens samlede udledninger og kan målrette arbejdet med at reducere klimaaftrykket.
Hvem skal lave CO₂-regnskab?
Ikke alle virksomheder er underlagt de samme lovkrav, og det kan give anledning til spørgsmål som: Hvem skal egentlig lave et co₂-regnskab, og hvilke virksomheder er omfattet? I praksis oplever flere, at kravene ikke kun kommer fra lovgivningen, men også fra kunder, banker, investorer og leverandørkæder. Med CSRD er der indført nye krav i årsregnskabsloven i Danmark, men reglerne er under forandring med EU’s omnibus-forenklinger. Det betyder, at færre virksomheder fremover forventes direkte omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering. Alligevel vælger mange at udarbejde CO₂-regnskab for at imødekomme efterspørgslen og styrke deres position i markedet
CO₂-regnskab krav – hvad gælder i Danmark?
I Danmark kan krav om CO₂-regnskab komme fra flere sider: lovgivning, branchekrav og markedet. Større virksomheder og børsnoterede selskaber er ofte omfattet af krav via bæredygtighedsrapportering, mens mindre virksomheder typisk arbejder med CO₂-regnskab for at kunne dokumentere klimaindsats over for kunder og samarbejdspartnere. Erhvervsstyrelsen arbejder samtidig på at gøre ESG-data mere standardiserede og digitale gennem automatisk bæredygtighedsrapportering. Det betyder, at flere virksomheder får lettere adgang til at indsamle og rapportere relevante data om deres klimaaftryk.
Hvordan laver man et CO₂-regnskab?
Processen for at lave et CO₂-regnskab kan opdeles i konkrete trin:
- Afgræns virksomheden og vælg den periode, regnskabet skal dække.
- Vælg metode og opdeling – typisk efter scope 1, 2 og 3.
- Saml relevante data fra økonomisystemer, energiforbrug, transport, indkøb og rejser.
- Beregn udledningerne ved hjælp af de rette emissionsfaktorer.
- Dokumentér alle antagelser og datakilder, så regnskabet er gennemsigtigt.
- Brug resultatet aktivt til at prioritere indsatser og reducere klimaaftrykket.
Når du arbejder step by step og har styr på både dataindsamling og beregningsmetoder, får du et retvisende og brugbart CO₂-regnskab.
CO₂-regnskab for din virksomhed – hvorfor er datagrundlaget så vigtigt?
Kvaliteten af et CO₂-regnskab afhænger direkte af kvaliteten af de data, der ligger bag. Hvis udgifter, rejser, bilag og firmakort er spredt i mails, Excel-ark og kvitteringer, bliver regnskabet usikkert og svært at bruge til beslutninger. Zebon kan hjælpe din virksomhed med at samle rejse-, udlægs- og bilagsdata digitalt, så datagrundlaget til CO₂-regnskabet bliver stærkere og mere ensartet. Det giver både bedre overblik og mere præcise beregninger, når du skal dokumentere virksomhedens klimaaftryk.
Forretningsrejser, udlæg og bilag – derfor er de vigtige i et CO₂-regnskab
Rejseaktivitet, udlæg, hotel, transport og firmakort er ofte en væsentlig del af scope 3 og bør derfor registreres ensartet i CO₂-regnskabet. Når data om forretningsrejser og udlæg samles digitalt, bliver det lettere at beregne og dokumentere klimaaftrykket. Læs mere i vores guide om digitale bilag, rejseafregning, udlæg og diæter. Ved at strukturere disse data får du et stærkere grundlag for både rapportering og reduktion af virksomhedens klimaaftryk.
Sådan kan Zebon understøtte arbejdet med CO₂-regnskab
ZeBons løsninger styrker datagrundlaget bag CO₂-regnskabet. Med zExpense kan du samle udlæg, firmakort, rejseafregning og diæter ét sted, mens zInvoice strukturerer leverandørfakturaer og indkøbsdata. Med CO₂-tracking modulet til zExpense og zInvoice kan I nemt og automatisk indsamle data om CO₂-udledninger fra forretningsrejser og andre udgifter. ZeBon hjælper med at sikre datakvalitet og digital struktur, så CO₂-regnskabet bliver mere præcist og brugbart.
Fordele ved at komme i gang med CO₂-regnskab
- Få bedre overblik over virksomhedens klimaaftryk
- Styrk datagrundlaget til ESG og rapportering
- Svar nemmere på krav fra kunder, banker og samarbejdspartnere
- Skab et bedre beslutningsgrundlag for reduktioner
- Opbyg en mere moden og struktureret bæredygtighedsindsats
Med de rigtige data bliver CO₂-regnskabet ikke bare en rapporteringsøvelse, men et værktøj til bedre beslutninger.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om CO₂-regnskab
Hvad er et CO₂-regnskab?
Et CO₂-regnskab er en opgørelse over virksomhedens udledning af drivhusgasser, typisk opdelt i scope 1, 2 og 3.
Hvem skal lave CO₂-regnskab?
Flere virksomheder møder krav fra kunder, investorer eller lovgivning, men ikke alle er direkte omfattet af lovpligt.
Hvilke virksomheder skal lave CO₂-regnskab?
Større virksomheder og børsnoterede selskaber er ofte omfattet af krav, men mange mindre virksomheder laver CO₂-regnskab for at imødekomme markedskrav.
Hvad er forskellen på scope 1, 2 og 3?
Scope 1 dækker egne udledninger, scope 2 indkøbt energi, og scope 3 indirekte udledninger fra fx leverandører og transport.
Hvordan laver man et CO₂-regnskab?
Afgræns hvilke dele af virksomheden og hvilket år regnskabet skal dække, vælg om du vil opdele udledninger i scope 1, 2 og 3, saml data fra fx energi, transport og indkøb, beregn udledninger med emissionsfaktorer, og dokumentér datakilder og antagelser.
Gælder der særlige krav i Danmark?
Ja, især for større virksomheder via årsregnskabsloven og CSRD, men markedskrav spiller også en stor rolle.
Hvad er forskellen på virksomheders og personlige CO₂-regnskaber?
Virksomheders regnskab bygger på drift, indkøb, rejseudgifter mm., mens personlige regnskaber handler om privatforbrug.
Hvilke data skal man bruge?
Typisk energiforbrug, transport, indkøb, udlæg, bilag og leverandørdata.
Klar til at gøre CO₂-regnskab lettere?
CO₂-regnskab bliver langt mere overskueligt, når udgifter, rejser og fakturaer er samlet digitalt og kan bruges som et stærkt datagrundlag. Mange virksomheder oplever, at netop disse data ofte ligger spredt i forskellige systemer, mails og regneark, hvilket gør det svært at få det fulde overblik og sikre ensartet dokumentation. Med zExpense kan du lave CO₂-tracking af udgifter og kørsel, så du automatisk får et solidt datagrundlag til CO₂-rapportering. Zebon hjælper virksomheder med at strukturere og samle de data, der ofte er svære at holde styr på – og gør det lettere at leve op til både interne og eksterne krav om dokumentation.
Vil du gøre arbejdet med CO₂-regnskab lettere og mere datadrevet?
