Velkommen til Mikkel og David
Mikkel Benjamin Friis er vores nye udvikler og en ægte kode-entusiast. Når han ikke knokler med programmering på arbejdet, gør han det i sin fritid, hvor han læser om programmering eller kobler fra med computerspil.
Mikkel er autodidakt og har solid erfaring fra flere SaaS-virksomheder, hvor han også har haft rollen som udvikler.
David Waltenburg er vores nye programmeringselev. Han er i gang med at uddanne sig til datatekniker med speciale i programmering, som han forventer at færdiggøre i 2027. Udover både elevplads og uddannelse, bruger David sin fritid på både tekniske hobbyer som at arbejde med sine Linux-servere og mere afslappende aktiviteter som computerspil og gåture med hundene.
David medbringer erfaring fra en tidligere læreplads i en virksomhed, der tilbyder løsninger inden for flådestyring og kørebog.
Vi glæder os til at arbejde sammen med dem begge og til at se deres kompetencer i spil i ZeBon.
Få én samlet løsning til al bilagshåndtering og medarbejderregistrering
Med zExpense kan du digitalisere udlæg, køb på firmakortet, kørsel, diæter, tidsregistrering og kreditor- eller leverandørfakturaer i en brugervenlig app- og webløsning.